Nordirsk politi sigter to mænd i sag om journalistdrab
Mere end to år efter at journalist blev skudt under optøjer i Nordirland, er to mænd blevet sigtet i sagen.
Nordirsk politi har sigtet to mænd for drabet på journalisten Lyra McKee i 2019 i Londonderry.
Det oplyser politiet i en erklæring torsdag.
Mændene i alderen 21 og 33 år er også blevet sigtet for optøjer samt besiddelse af skydevåben med det formål at bringe andres liv i fare.
De to mænd skal i retten fredag, lyder det i meddelelsen.
Den 29-årige Lyra McKee blev ramt af et skud, da der i april 2019 udbrød optøjer i Londonderry.
McKee blev bragt til et hospital, men døde af sine kvæstelser.
Politiet mente på det tidspunkt, at det var en vildfaren kugle, der tog livet af journalisten.
Få dage efter drabet tog den paramilitære gruppe The New IRA skylden for drabet. Gruppen forklarede i en udtalelse, at det skete ved et uheld og undskyldte for det.
Nordirsk politi har siden efterforsket McKees død som en "terrorhændelse".
Lyra McKees død rystede Nordirland. Hun var den første journalist, der var blevet dræbt i Nordirland i over 20 år.
Den daværende britiske premierminister, Theresa May, og hendes irske kollega, Leo Varadkar, deltog sammen med Nordirlands politiske ledere i McKees begravelse.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde