Selv om Nordisk Råd er stærkt kritisk overfor Danmarks udvisninger af nordiske statsborgere på socialhjælp, så mener statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at Danmark ikke overtræder konventionerne.
Det sagde han efter tirsdagens statsministermøde i forbindelse med Nordisk Råds session i den islandske hovedstad Reykjavik.
Professor i jura Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet har vurderet udvisningen af nordiske statsborgere. Hun mener, at Danmark har overtrådt godkendte konventioner i EU og Norden.
Forklaringen er ifølge Ketscher, at der er lagt overdreven vægt på dansk retstradition, og at retsudviklingen er løbet fra Danmarks alt for strenge tolkning af loven.
Den danske statsminister mener, at der som udgangspunkt ikke er noget problem i, at Danmark i helt konkrete sager "samvittighedsfuldt anvender det gældende regelsæt".
- Det gælder også i tilfælde, hvor en nordisk statsborger i en helt konkret sag kan hjemsendes. Det ligger inden for regelsættet og inden for den aftale den danske Højesteret afgav i 2001, siger han.
Lars Løkke Rasmussen understreger, at det ikke var noget emne på statsministermødet, men han ville ikke udelukke, at det bliver det senere på sessionen.
Finlands statsminister, Mari Kiviniemi har også udtrykt hård kritik af den danske praksis med at udvise nordboere, der ikke kan forsørge sig selv.
Det drejer sig ikke om misbrugere, men om gravide og studerende, siger hun til det svenske nyhedsbureau TT.
Nordisk Råds Medborgerudvalg er ikke tilfreds og ønsker derfor en indskærpelse over for Danmark om de forpligtelser landet har i forhold til de nordiske konventioner.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde