Nordiske lande kræver svar om terrorliste i Emiraterne
Blandt andet Det Islamiske Forbund i Danmark står på terrorliste, og det vil de nordiske lande have opklaret.
De nordiske lande vil gå sammen og kræve svar på, hvorfor flere lokale islamiske organisationer - deriblandt en dansk - er opført på en nylig opdateret terrorliste i De Forenede Arabiske Emirater.
- Jeg kan bekræfte, at der er enighed om, at de nordiske lande skal forsøge at få en dialog med emiraterne om disse lister, siger en pressemedarbejder, Veslemøy Salvesen, fra det norske udenrigsministerium til nyhedsbureauet NTB.
- Vi vil sammen opsøge udenrigsministeriet i emiraterne og fremlægge vores synspunkt, siger hun.
Det finske udenrigsministerium skriver på sin hjemmeside, at de nordiske lande vil samarbejde på diplomatisk niveau og forsøge at få et møde med myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater.
Blandt de opførte organisationer på terrorlisten står Det Islamiske Forbund i Danmark, en mindre organisation med hovedkvarter på Hejrevej i København.
Mohammad Fouad Albaraz, der er imam hos forbundet, har udtrykt forundring over, at hans menighed står listet som en terrororganisation i De Forenede Arabiske Emirater.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde