Nordkorea har affyret artilleri i retningen af en ø i Det Gule Hav, der kontrolleres af naboen Sydkorea natten til torsdag. Dermed er der for anden dag i træk ballade mellem de to lande, der teknisk set stadig er i krig med hinanden.
Granaterne landede på Nordkoreas side af den maritime grænse, der deler de to lande. Nordkoreas flåde sendte onsdag omkring 100 granater mod et grænseområde i Det Gule Hav ud for de to lande, og som de to koreanske lande strides om. Skyderiet er led i en årlig militærøvelse.
Alle granater slog ned på det nordkoreanske side af grænsen. Sydkorea har protesteret kraftigt imod øvelsen og onsdag sendte landet granater tilbage i retning mod den nordlige nabo.
Nordkorea siger, at landet har ret til øvelsen, der afholdes en gang om året i området.
Tirsdag indførte Nordkorea et forbud mod sejlads i det omstridte område, der ligger ved øen Baengnyeong. Det blev set som et tegn på, at landet ville teste artilleri eller kortdistance-raketter i Det Gule Hav.
Sydkorea og Nordkorea har ikke kunne nå til enighed om søgrænsen mellem landene, siden Koreakrigen sluttede i 1953.
I november 2009 overtrådte en nordkoreansk patruljebåd den af FN fastsatte søgrænse. Det resulterede i beskydning fra Sydkorea.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde