Nordkorea afviser anklage om indblanding i hackerangreb
To store sikkerhedsfirmaer har sagt, at styret i Nordkorea var indblandet i globalt kæmpeangreb mod computere.
Nordkorea benægter at være involveret i et omfattende hackerangreb, der for en uge siden ramte computere verden over.
Det er latterligt at koble det nordkoreanske styre til it-angrebet, der låste computere og krævede løsepenge for at åbne dem igen. Det siger landets FN-viceambassadør, Kim In Ryong:
- Hver eneste gang noget mærkeligt sker, er det USA og andre fjendtlige kræfters stereotype reaktion at påbegynde en larmende kampagne mod Nordkorea ved bevidst at koble til DPRK (Den Demokratiske Folkerepublik Korea, red.).
Tirsdag pegede de to computer- og datasikkerhedsfirmaer Symantec og Kaspersky, der efterforsker hændelsen, på Nordkorea.
Ifølge de to virksomheder antyder tekniske spor, at en hackergruppe ved navn Lazarous Group med bånd til regimet var involveret angrebet.
Den globale virus går under navnet WannaCry. Ifølge de to firmaer viser koder i en tidligere version af virussen, at det også har vist sig i programmer, der er blevet brugt af Lazarous Group.
Virusser, der låser computere og kræver løsepenge, er blevet mere og mere udbredte, i takt med at hackere har tjent penge på kapringerne.
I fagsproget kaldes det "ransomware". Ifølge The Economist steg antallet af angreb per dag i verden fra 933 til 1271 i 2016.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned