Nordkorea - en internationalt isoleret slyngelstat
Nordkorea er en af verdens sidste erklærede kommunistiske stater, og landet bliver anset som et centraliseret, lukket og totalitært samfund:
* Nordkorea blev dannet under Kim Il-sung i 1948, da den koreanske halvø blev delt op efter Japans nederlag i Anden Verdenskrig.
* Nordkorea er siden blevet styret med hård hånd af Kim-familien og en militær elite. Hæren er den femtestørste i verden med en million mand i uniform.
* Nordkoreas godt 24 millioner indbyggere er nogle af de fattigste i verden.
* Nordkorea er internationalt isoleret. Nærmeste allierede er Kina, men også Cuba og Venezuela har visse kontakter til landet.
* Nordkorea har påkaldt sig store dele af det internationale samfunds vrede. Det skyldes landets enegang i forhold til atomprøvesprængninger og opsendelser af mellemdistanceraketter.
* Nordkorea har flere gange testet en atombombe. Før tirsdag morgen skete det senest i 2009. Det er uklart, om landet har atombomber, der kan anvendes.
* FN's Sikkerhedsråd vedtog i 2009 resolution 1874, hvori rådet kræver, at Nordkoreas ledere stopper landets atomprogram og afholder sig fra at teste raketter.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde