Nordkorea vil måske gennemføre endnu en atomprøvesprængning for at øge landets kommende leders, Kim Jong-uns, anseelse. Det vurderer en statslig tænketank i Sydkorea.
Oplysningerne kommer en dag efter, at Nordkorea truede med et atomangreb mod Sydkorea.
Spændingen på den koreanske halvø er fortsat høj, efter at Sydkorea torsdag gennemførte en stor militærøvelse, hvis mål var at øve landets forsvar i tilfælde af et nordkoreansk angreb.
- Nordkorea vil måske gennemføre en tredje atomprøvesprængning for at vise Kim Jong-uns styrke og for at forbedre landets atombombe - og øge spændingen i området, hedder det i en analyse fra Institut for Udenrigsanliggender og National Sikkerhed.
En ny prøvesprængning er nødvendig for nordkoreanerne for at kunne forbedre landets atombombeteknologi, vurderer instituttet.
Nordkorea har gennemført to atomprøvesprængninger hidtil baseret på plutonium. Men udenlandske eksperter mener, at nordkoreanerne arbejder på at udvikle uranbaserede atomvåben.
Instituttet siger, at de såkaldte sekspartsforhandlinger om Nordkoreas atomvåben mellem USA. Kina, Rusland, Japan og de to koreanske lande meget vel kan gå i gang igen næste år. Men det sydkoreanske institut tror ikke på fremskridt i retning af at få Nordkorea til at stoppe udviklingen af atomvåben.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde