Nordkorea idømmer canadisk præst livstid i arbejdslejr
Præsten skal have erkendt undergravende virksomhed mod Nordkorea under et af sine besøg.
Nordkoreas højesteret har onsdag dømt en canadisk præst med sydkoreansk baggrund til at skulle tilbringe resten af livet i en arbejdslejr.
Det rapporterer det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua ifølge Reuters.
Lim Hyeon-soo, som præsten hedder, har været tilbageholdt siden februar. Han har ifølge nordkoreanske statsmedier erkendt sin forbrydelse, som skulle bestå af undergravende virksomhed over for Nordkorea.
60-årige Lim Hyeon-soo er født i Sydkorea og har arbejdet som præst i en kirke i Toronto i Canada. Kirken er en af de største af slagsen i Canada.
Han rejste 30. januar til Nordkorea fra Kina på et såkaldt rutinemæssigt humanitært besøg. Han har besøgt landet over 100 gange tidligere, siger hans familie.
Angiveligt skulle Lim Hyeon-soo have forsøgt at vælte den nordkoreanske regering og underminere dets socialsystem med "religiøse aktiviteter" i de seneste 18 måneder, rapporterer Xinhua.
Ifølge retten fabrikerede han anti-nordkoreansk propaganda i ledtog med USA og Sydkorea.
Angiveligt skulle præsten have erkendt at have hjulpet personer med at flygte fra Nordkorea og have mødtes med den amerikanske ambassadør i Mongoliet om planerne.
De fleste nordkoreanere, der vælger af flygte fra det lukkede land, gør det via Sydkorea og Kina, men det er muligt at rejse via Mongoliet, skriver Reuters.
Nordkorea har tidligere idømt den koreansk-amerikanske missionær Kenneth Bae 15 års hårdt arbejde, men han blev løsladt sidste år efter at have været i arbejdslejr i to år.
Det officielle nyhedsbureau i Nordkorea, KCNA, har endnu ikke skrevet om højesteretsdommen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned