Nordkorea prøveaffyrede missiler

Nordkorea har prøveaffyret fem kortrækkende missiler ud for dets kyst mandag og forbudt skibe i området i dagene 10.-20. oktober, siger regeringskilder i Sydkorea.

Kilderne bekræfter rapporter fra nyhedsbureauet Yonhap om missilerne.

Det er uklart, om raketterne er affyret i forbindelse med en stor militærøvelse, eller om nordkoreanerne demonstrativt vil vise dets militære styrke.

Det er første gang siden begyndelsen af juli, at der er rapporter om prøveaffyringer af missiler i Nordkorea. Ifølge Yonhap affyrede Nordkorea KN-02 missiler, der har en rækkevidde på 120 kilometer.

/ritzau/Reuters

Fem kortrækkende missiler er prøveaffyret i Nordkorea. Det er første gang siden begyndelsen af juli, at der er rapporter om prøveaffyringer.

Offentliggjort Sidst opdateret