Nordkorea skyder ved sydkoreansk ø

Nordkorea har onsdag morgen dansk tid affyret artilleri i retning af en sydkoreansk ø under det, der øjensynligt var en flådeøvelse, rapporterer medier og en regeringstalsmand i den sydkoreanske hovedstad, Seoul.

En talsmand for det sydkoreanske forsvarsministerium siger, at en granat landede i vandet ud for øen Yeonpyeong, men det er uklart, om den slog ned i sydkoreansk territorialfarvand.

Nyhedsbureauet Yonhap skriver, at Sydkorea skød med artilleri efter episoden.

/ritzau/Reuters

Under det, der tilsyneladende var en øvelse, har Nordkorea sendt granater mod farvand ved sydkoreansk ø.

Offentliggjort Sidst opdateret