Det gammelkommunistiske og internationalt isolerede nordkoreanske styre truer med "et fysisk svar" på en militærøvelse, som Sydkorea og USA gennemfører i fællesskab i weekenden.
- Der kommer et fysisk svar på den amerikanske øvelse. Den er en trussel mod den koreanske halvø og mod Asien, siger en nordkoreansk diplomat, Ri Tong Il, under et møde i sammenslutningen af Asean-lande i Vietnams hovedstad, Hanoi.
- Øvelsen er ikke en defensiv handling. Den truer Nordkoreas sikkerhed, føjer diplomaten til.
Øvelsen begynder den 25. juli i Det Japanske Hav og har som mål at afskrække Nordkorea fra fremtidige angreb på dets naboer. USA og Sydkorea holder Nordkorea ansvarlig for den bombe, der sænkede et sydkoreansk krigsskib tidligere på året.
Under mødet i Hanoi har USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, på ny kritiseret Nordkorea og kaldt landets holdning "krigerisk".
- Her i Asien er Nordkorea isoleret, og landet er slået ind på en kampagne med en provokerende og farlig opførsel, sagde Clinton.
- En fredelig løsning på spørgsmålene, som dominerer den koreanske halvø, er kun mulig, hvis Nordkorea ændrer sin opførsel, fortsatte Clinton.
USA har advaret om nye sanktioner mod Nordkorea og lovet, at USA står side om side med Sydkorea.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned