Nordkorea vil forhandle om lukket industrizone
Styret i Nordkorea er indstillet på at indlede samtaler med Sydkorea om at genåbne de to landes fælles industrizone, som har været inaktiv siden marts. Det skriver det kommunistiske styres nyhedsbureau, KCNA.
- Vi vil lade det være op til den sydlige side at bestemme, hvornår og hvor det passer bedst, at samtalerne finder sted, citerer nyhedsbureauet en udtalelse fra myndighederne i Nordkorea.
Den industrielle zone Kaesong, der ligger 10 kilometer inde i Nordkorea, blev oprettet i 2004 som et symbol på samarbejde på tværs af grænsen. I marts trak Nordkorea alle sine arbejdere hjem fra området og satte alle industrizonens arbejdsopgaver på standby.
Tilbagetrækningen blev anset for en dramatisk optrapning af konflikten mellem Nordkorea og Sydkorea.
Nordkorea har altid været omhyggelig med ikke at lade stridigheder mellem de to lande gå ud over den vigtige frihandelszone, for den skaffer det trængte kommunistiske land hård valuta, som det har svært ved at skaffe sig på anden måde.
Flere end 50.000 nordkoreanere arbejder på fabrikker i Kaesong-komplekset, hvor omkring 120 firmaer fra Sydkorea har etableret sig.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned