Ni nordkoreanere har forladt Danmarks ambassade i Vietnams hovedstad, Hanoi, hvor de har opholdt sig i næsten fire uger.
Det oplyser en unavngiven lokal diplomatisk kilde til det franske nyhedsbureau AFP.
De nordkoreanske asylansøgere rømmede den danske ambassade tirsdag morgen dansk tid få timer før, at Sydkoreas præsident, Lee Myung-bak, ankommer på officielt besøg i Vietnam.
- De ni nordkoreanere har forladt den danske ambassade her til morgen, og de er nu ved at checke ind i den internationale lufthavn Noi Bai, inden de flyver til først Singapore og så til Seoul, siger den vietnamesiske diplomat.
De ni nordkoreanere søgte tilflugt i den danske ambassade den 24. september.
Efter deres flugt fra Nordkorea havde de håbet på at kunne komme til Sydkorea, men da de ikke fik hjælp til dette af sydkoreanske embedsfolk, flygtede de ind i den danske ambassade.
I sidste uge sagde en lokal diplomatisk kilde i Hanoi, at sagen om nordkoreanerne var tæt på en løsning.
Og i lyset af den sydkoreanske præsidents forestående besøg vakte det spekulationer om, at der er blevet indgået en aftale, som kan blive offentliggjort i forbindelse med præsidentbesøget.
Hverken den sydkoreanske eller den danske ambassade har tirsdag morgen kommenteret oplysningerne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker