Udenrigsminister Lene Espersen (K) er foruroliget over de nye spændingerne mellem Nord- og Sydkorea efter det nordkoreanske granatangreb tirsdag morgen.
- Jeg ser med stor bekymring på den seneste udvikling på den koreanske halvø og den seneste militære provokation fra Nordkorea, der blot forøger spændingerne mellem Nordkorea og den øvrige del af verden. Ikke mindst set i lyset af de seneste forlydender om det nordkoreanske arbejde med uranberigelse, siger Espersen i skriftlig kommentar.
Angrebet med 200 granater mod en sydkoreansk ø har kostet mindst to af landets soldater livet. Sydkoreanerne svarede igen med at affyre 80 raketter.
- Det er i den forbindelse vigtigt at anerkende den sydkoreanske tilgang, der går ud på at undgå eskalation, og fra sydkoreansk side har man hidtil udvist tilbageholdenhed, lyder det fra Espersen, der fortsætter:
- Hændelsen understreger behovet for en løsning af konflikten på den koreanske halvø og en egentlig denuklearisering af den koreanske halvø. Fra dansk side bakker vi fortsat op om bestræbelser for at få Nordkorea tilbage til forhandlingsbordet og få genoptaget Sekspartsforhandlingerne.
- Vi opfordrer Nordkorea til at overholde sine internationale forpligtelser og til at vende tilbage til forhandlingerne, slutter Espersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde