Myndighederne i Nordkorea hævder, at opsendelsen af en satellit sker for at markere 100-års-dagen for den tidligere præsident Kim Il-Sungs fødsel.
USA og dets allierede mener derimod, at opsendelsen er en skjult test af en langdistanceraket, der senere kan udstyres med atomsprænghoveder.
Ifølge udenrigsminister Yang Jiechi er Kina "bekymret" over den forestående opsendelse. Det fortalte han søndag til sine udenrigsministerkolleger i Sydkorea og Japan, ifølge en meddelelse fra udenrigsministeriet i Beijing.
- Yang Jiechi forklarede, at problemstillingen bekymrer Kina.
- Kina opfordrer de relevante parter til at fokusere på den overordnede situation og tænke langsigtet samt bruge diplomatiske og fredelige midler til at løse problemer, lyder det i udtalelsen fra ministeriet.
Både Japan og Sydkorea har advaret Nordkorea om, at de vil forsøge at skyde raketten ned, såfremt den kommer ind over deres territorium. Udmeldinger, der ikke har gavnet det i forvejen kølige forhold mellem de tre lande.
Det kommunistiske styre i Pyongyang siger, at en eventuel nedskydning vil blive betragtet som en "krigshandling".
- Hvem der end skyder vor satellitraket ned, eller samler rester op af den, vil blive mødt med en øjeblikkelig og nådesløs straf, hed det i en erklæring fra Komiteen for Fredelig Genforening af Korea for få dage siden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker