Nordkoreansk soldat afhopper og krydser grænse til Sydkorea
Det lykkedes lørdag en nordkoreansk soldat at krydse den militære grænsedragning mellem Nord- og Sydkorea, uden at der blev løsnet et skud. (Arkivfoto). Foto: Kim Min-Hee/Ritzau Scanpix
Kim Min-Hee/Ritzau Scanpix
En nordkoreansk soldat krydsede lørdag den stærkt befæstede grænse på forholdsvis udramatisk vis.
En nordkoreansk soldat er lørdag afhoppet og har krydset grænsen til Sydkorea.
Det oplyser det sydkoreanske militær.
Det lykkedes soldaten af trænge gennem den stærkt befæstede grænse mellem de to koreanske naboer. Nord- og Sydkorea er begyndt at afmilitarisere området som led i et diplomatisk tøbrud.
Soldater, der afhopper til Sydkorea, er et forholdsvis sjældent fænomen.
Lørdagens episode forløb forholdsvis udramatisk, og uden at grænsevagterne løsnede et skud.
Det står dermed i kontrast til en episode sidste år, hvor en nordkoreansk soldat blev beskudt af sine landsmænd, da han krydsede grænsen til Sydkorea.
- En nordkoreansk soldat blev opdaget, da han krydsede den militære grænsedragning, skriver Sydkoreas militær i en erklæring.
- De relevante myndigheder planlægger at afhøre ham om, hvordan han kom ind i Sydkorea, tilføjes det.
Militæret oplyser ikke de nærmere detaljer om soldatens identitet, hans rank, eller præcis hvor han krydsede grænsen.
- Soldaten er i vores varetægt, skriver militæret i erklæringen.
Den seneste afhopning skete i maj. Her flygtede to civile i båd over Det Gule Hav, der ligger mellem Kina og Den Koreanske Halvø.
I november kørte en nordkoreansk soldat i høj fart op til den tætbevogtede grænse, hvorefter han løb det sidste stykke i en kugleregn fra grænsevagter.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned