Nordkoreas "krigeriske adfærd" destabiliserer en allerede urolig region i Østasien, siger USA's militære øverstkommanderende i en kommentar til oplysninger om, at Pyongyang har opført et nyt atomanlæg.
- Ud fra mit perspektiv fortsætter Nordkorea på en kurs, som destabiliserer regionen, siger den amerikanske forsvarschef, admiral Mike Mullen, til tv-stationen CNN og understreger, at USA har god grund til at være bekymret over den stalinistiske stats atomprogram.
Atomfysikeren Siegfried Hecker har fortalt til avisen The New York Times, at han på det nordkoreanske atomanlæg så hundredvis af centrifuger, der bliver opereret fra et "ultramoderne kontrolrum".
Siegfried Hecker er chokeret over det avancerede nye nordkoreanske anlæg, som han allerede har underrettet Det Hvide Hus om.
Nordkoreanerne hævder, at omkring 2000 centrifuger allerede var installeret og kører i anlægget, som Hecker fik lov at få en rundtur ved, skriver New York Times.
Det er ikke umiddelbart klart, hvor anlægget er placeret.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub