To tidligere norske soldater, der er blevet dømt til døden i Den Demokratiske Republik Congo (DRCongo), har besluttet ikke at appellere dommen.
Det siger en af de to nordmænds forsvarere til det franske nyhedsbureau AFP.
Den 28-årige Joshua French, der både har norsk og britisk statsborgerskab, og den 29-årige Tjostolv Moland er blevet dømt til døden af en militærdomstol i byen Kisangani. De to er dømt for spionage og for at have dræbt deres congolesiske chauffør i maj 2009.
- Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi vil appellere eller ej. Appellen ville gå tilbage til de samme dommere. En ny retssag vil være omsonst, da vi ikke kan opnå retfærdighed hos denne militærdomstol, siger forsvareren André Kibambi.
DRCongo har ikke eksekveret nogen dødsdomme, siden præsident Joseph Kabila kom til magten i 2001. Men dødsstraffen er ikke blevet ophævet, og dødsdomme forvandles oftest til livsvarigt fængsel.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker