Nordmand får lang fængselsstraf for Bieber-snyd
En norsk mand skal tilbringe 11 år i fængsel i USA, efter at han har indrømmet at snyde en investor til at udbetale over fem millioner kroner i en falsk aftale om at promovere teenageidolet Justin Bieber.
Nordmanden Wahleed Ahmed skal også betale de godt fem millioner kroner tilbage, lyder det fra anklagemyndigheden i Los Angeles.
Wahleed Ahmed havde i første omgang udgivet sig for at være en norsk entreprenør, der havde opfundet et mobilcover, der genererer solenergi. Han lovede sit offer, at han ville tjene knap 50 millioner kroner på tre måneder.
For at høste troværdighed hos sit offer viste den 22-årige nordmand billeder af royale - som den norske kronprins Haakon og dronning Rania af Jordan - og fortalte, at han havde millionkontrakter med store televirksomheder.
Ved hjælp af falske dokumenter og hjemmesider overbeviste han i august 2012 investoren om at udbetale de fem millioner kroner til at sikre koncertsteder til Justin Biebers koncertturné.
Nordmanden blev tiltalt for bedrageri og erkendte i 2013, at han havde taget "investorens penge vel vidende, at der ikke var en kontakt for Justin Biebers turné og vel vidende, at offeret ville miste sine penge".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned