Norge afsætter over 1300 milliarder til national transportplan
Biler på vej over en bro ved Henningsvær på den norske øgruppe Lofoten. Regeringen i Oslo har fredag fremlagt en plan for landets transportveje til 837 milliarder danske kroner. Jernbanerne skal vedligeholdes og fornyes for 279 milliarder danske kroner over de næste 12 år. Foto: Olivier Morin/Ritzau Scanpix
Der investeres historisk i norske jernbaner for 436 milliarder norske kroner over de næste 12 år.
Den norske regering har fredag fremlagt en ambitiøs national transportplan til 1308 milliarder norske kroner.
Planen, der skal gælde de næste 12 år, skal finansieres af statslige midler og 100 milliard norske kroner fra bompenge, rapporterer NRK.
En norsk krone svarer til knap to tredjedele af en dansk krone.
Lang størstedelen af beløbet skal gå til udbygning og vedligeholdelse af motorveje, hovedveje og biveje.
Der bliver tale om "historisk satsning" på drift, vedligehold og fornyelse af togtrafikken, siger trafikminister Jon Ivar-Nygård.
Der afsættes 436 milliarder norske kroner til landets jernbaner. Det svarer i danske kroner til 279 milliarder.
Nygård siger, at der kunne være afsat flere penge til transportsektoren, men at den aktuelle plan er mere realistisk.
- Kampen om pengene er blevet hårdere, og vi må prioritere forsvar og sundhed højt. Derfor har vi en nøgtern tilgang til det, siger han.
De 100 milliarder norske kroner fra bompenge, der skal være med til at finansiere planen, kommer fra de vejafgifter, som den norske stat pålægger bilister.
Det gælder især, når man kører ind i landets større byer. Det sker blandt andet for at regulere trafikken og antallet af biler på vejene.
Bompenge kendes kun i Danmark, når man kører over Storebæltsbroen og Øresundsbroen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde