Norske kampfly vil ikke blive sat ind i Libyen, før det står klart, hvem der har kommando over operationen, siger Norges forsvarsminister, Grete Faremo.
Seks norske kampfly satte mandag kurs mod Kreta, men de vil ikke blive indsat i angrebene mod Muammar Gaddafis styrker lige med det samme.
- Det er afgørende, at vi får et effektivt kommandosystem på plads, som giver os tilstrækkelig indsigt i beslutningsprocesserne, mandatet og operationens regler. Det er vigtigt med tanke på, at norsk militær skal anvendes, siger Faremo.
FN-mandatet, som ligger til grund for flyangrebene, er klar, men det var mandag fortsat uklart, hvem der har kommandoen.
Derfor får de norske fly foreløbig ikke lov til at tage del i aktionen.
- De har ikke fået ordre til at deltage. Deltagelse i aktionen må afvente nye ordrer og forudsætter, at kommandosystemet er på plads, siger Faremo.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker