Den norske udenrigsminister, Jonas Gahr Støre, slår fast, at det ikke er aktuelt for Norge at tage imod fanger fra Guantanamo-lejren i Cuba.
- Lige nu er det ikke aktuelt, nej. Der er generelt stort pres på asylinstituttet i Norge, siger Støre til avisen Verdens Gang.
Avisen har tidligere skrevet, at den norske regering har haft samtaler med Obama-regeringen i Washington om overførsel af fanger fra Guantanamo til Norge. Udenrigsministerens kommentar har hele tiden været, at USA ikke er kommet med nogen konkret forespørgsel til Norge, og at regeringen derfor ikke har haft nogen sag at tage stilling til.
Jonas Gahr Støre siger nu, at de amerikanske myndigheder har været bekendt med det norske standpunkt i et stykke tid, og at amerikanerne ikke har reageret negativt på det.
USA's præsident, Barack Obama, lovede i valgkampen at lukke Guantanamo og gav sig selv en frist på et år kort efter, at han blev indsat. Ni måneder senere sidder der fortsat omkring 220 fanger i fængslet.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker