Norges udenrigsminister, Jonas Gahr Støre, afviser den islandske præsidents påstand om, at de nordiske lande ikke gør nok for at hjælpe Island.
Præsident Ólafur Ragnar Grímsson siger søndag til Ritzau og den norske avis Aftenposten, at Danmark, Norge, Sverige og Finland har svigtet Island ved at forsøge at tvinge landet ind i en ufordelagtig aftale om tilbagebetaling af næsten 30 milliarder kroner til Holland og Storbritannien.
Islændingene afviste lørdag ved en folkeafstemning den såkaldte Icesave-aftale.
Udenrigsminister Støre siger, at han er helt uenig med Island præsident.
- Jeg reagerer på den udtalelse, men jeg tilskriver det, at præsidenten er i en vanskelig situation, og det er Island også, siger han til nyhedsbureauet NTB.
Islands præsident siger, at Danmark og de øvrige nordiske lande nægter at frigive et lån til Island på godt 13 milliarder kroner, før Icesave-aftalen er underskrevet.
- Jeg er trist over, at vore nordiske naboer lader sig styre af briterne og hollænderne, ligesom Den Internationale Valutafond gør det, siger Grímsson til Ritzau.
Holland og Storbritannien kræver næsten 30 milliarder kroner til at dække de tab, som 340.000 borgere i de to lande blev påført, da den islandske netbank Icesave gik konkurs i 2008.
Islands økonomi hænger i laser, efter de islandske banker og virksomheder på stribe gik konkurs i efteråret 2008.
Der var søndag ingen reaktion fra den danske regering på den islandske folkeafstemning.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde