Norge dropper at sende soldater til Mali
Norge kunne ikke blive enige med Mali om sikkerheden for de norske styrker, oplyser udenrigsminister tirsdag.
Norge dropper at sende soldater til Mali.
Det oplyser forsvarsminister Odd Roger Enoksen i Stortinget tirsdag ifølge nyhedsbureauet NTB.
Det var ikke muligt at opnå en tilstrækkelig retlig ramme med Mali, som ville varetage sikkerheden for vores soldater, lyder det fra Odd Roger Enoksen.
- Fra i dag (tirsdag, red.) er det ikke aktuelt at sende norske styrker til Takuba.
Forhandlingerne er foregået med det militære overgangsstyre, der lige nu leder Mali.
Torsdag besluttede Danmark at trække sine soldater hjem, der allerede var ankommet til det vestafrikanske land.
De skulle have været en del af missionen Takuba Task Force. Det samme skulle de norske soldater have været.
Men ifølge overgangsstyret havde de danske soldater ikke tilladelse til at være i landet.
Det er siden blevet tilbagevist af Danmark og 14 andre europæiske lande, herunder Frankrig og Tyskland.
De har samstemmende slået fast, at soldaternes tilstedeværelse bygger på en klar invitation.
Men når Mali ikke ønskede de danske soldater, så kunne de ikke blive, sagde forsvarsminister Trine Bramsen (S) torsdag.
- Vi er der, fordi Mali har bedt os om at komme og hjælpe dem, og når de ikke længere ønsker vores hjælp, har vi ikke noget grundlag for at være der.
- Og vi gider heller ikke være til grin, sagde hun.
Takuba Task Force er en del af Operation Barkhane, som Frankrig står i spidsen for. Missionen bekæmper terrorisme i Sahal-regionen.
I alt 105 personer fra Danmark inklusiv jægersoldater og kirurger er blevet hjemsendt fra Mali.
Mandag blev den franske ambassadør bedt om at forlade Mali. Frankrig genovervejer nu sin militære tilstedeværelse i landet.
Frankrig er tidligere kolonimagt i Mali.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker