Der er for mange muslimer i Norge, og islam er en trussel mod norsk kultur. Det svarer 25 procent af befolkningen i en undersøgelse, som Norstat har lavet for den norske statsradiofoni, NRK.
Men 49 procent mener, at det ikke passer, at der er for mange muslimer i Norge. 54 procent er uenige i påstanden om, at islam er en trussel mod norsk kultur.
Undersøgelsen fra Nordstat viser også, at der på landsplan er 65 procent nordmænd, som ikke har en muslim i deres omgangskreds.
Geografiske og sociale forskelle præger statistikken. I hovedstaden Oslo er flere positivt indstillet over for islam og muslimer end andre steder i landet. 16 procent af Oslos befolkning mener, at der er for mange muslimer i Norge.
Indbyggere i det nordligste af Norge er også positivt indstillet over for muslimer, mens folk længst mod syd i Norge er de mest skeptiske, ligesom mænd er mere skeptiske end kvinder. Veluddannede nordmænd er også mindre skeptiske end lavt uddannede.
Forsker Anders Ravik Jupskås fra Universitetet i Oslo mener, at terrorangrebene i Norge 22. juli mod Oslo og Utøya har haft indflydelse på folks holdninger.
- Jeg tror, at vi står over for en langsigtet tendens med mere tolerance over for andre kulturer, siger han til NRK.
Minoritetsforsker Randi Gressgård tolker tallene anderledes.
- Det er en generel tendens i Europa og USA, at folk ser på en ikke-vestlig kultur som en trussel mod national og vestlig kultur. Man taler om kulturkamp eller civilisationskamp, siger hun.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned