De norske forbrugere har mæsket sig i ribbenssteg i november. Supermarkederne har været i gang med så drabelig en priskrig, at ribbenssteg er solgt for under 15 kroner kiloet.
Det har været så billigt, at ribbenssteg er brugt som hundefoder.
Men nu melder problemerne sig, for ribbenssteg hører julen til, og julen nærmer sig med hastige skridt. Norge er nødt til i en fart at importere hundredvis af ton ribbenssteg fra blandt andet Danmark.
- Markedssituationen er ændret, efter at dagligvarehandlen har brugt svineribben som lokkevare, og forretningskæderne har konkurreret om at have den laveste pris. Det har ført til bekymring for, at der bliver for få ribben i de sidste uger op til jul, siger Statens Landbrugsforvaltning (SLF) ifølge avisen Vårt Lands netudgave.
Myndighederne har også set problemet. For at sikre, at nordmændene får julemad på bordet, reduceres told på ribben fra den 30. november og frem til den 23. december.
Det er ifølge SLF slagterigiganten Nortura, der har bedt om at få en midlertidig nedsættelse af tolden. Nortura har regnet sig frem til, at der er risiko for, at der kommer til at mangle mellem 400 og 500 ton ribben i kølediskene fra nu af og frem til jul.
Og det bliver ikke let at få så mange stege til Norge på så kort tid.
- Det er mest aktuelt at købe dem fra Sverige, Danmark og Finland - måske også Tyskland. Men det bliver vanskeligt at få fat på 400-500 ton på nogle få uger, siger Nortura-direktør Hans Thorn Wittussen til Bondebladet.no.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde