Et massivt stenskred mellem Narvik og Beisfeld i Nordnorge har fået de norske myndigheder til at evakuere indbyggerne i området.
Det sker af frygt for, at nye skred er på vej. Det første skred, der er 100 meter bredt, ser ikke ud til at have kostet menneskeliv.
- Så vidt vi ved, er ingen blevet fanget af skredet, siger pressemedarbejder i hovedredningscentralen i Nordnorge Irene Skaue til det norske nyhedsbureau NTB.
Der er heller intet, der tyder på, at huse eller hytter er blevet revet med af sne-, is-, jord- og stenmasserne, da skredet skete. Men myndighederne vil sætte hunde ind for at sikre sig, at ingen er kommet noget til.
Skredet menes at være udløst af, at sne smelter med stor hastighed i området i øjeblikket.
Det vides ikke, hvor mange mennesker og husstande, myndighederne vil evakuere.
Norsk politi fik besked om skredet ved 18.30-tiden lørdag aften.
- Det er gået fra vinter til sommer på et enkelt døgn, så der kommer store mængder smeltevand ned fra fjeldene, siger Jo-André Karlberg i den norske stats vejvæsen.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker