Norge forlænger grænsekontrol ved færger med et halvt år
EU-Kommissionen har slået fast, at midlertidig grænsekontrol skal udfases. Norge har lige forlænget halvt år.
Norge forlænger den midlertidige grænsekontrol på færgekajer i et halvt år, siger Norges justitsminister, Per-Willy Amundsen.
Den midlertidige grænsekontrol blev indført i forlængelse af flygtningekrisen i 2015.
Onsdag oplyser Amundsen, at kontrollen forlænges frem til 11. november i år. Senest blev den forlænget med tre måneder.
- Vi forlænger med samme begrundelse som sidst. Migrantsituationen tilsiger, at det er nødvendigt at fortsætte, siger ministeren.
I sidste uge bad EU-Kommissionen i en skrivelse til Norge, Danmark, Sverige, Tyskland og Østrig om, at de fem lande udfaser deres grænsekontrol.
- Dette bliver den sidste forlængelse. Jeg gentager: Den sidste forlængelse, sagde Dimitris Avramopoulos, som er EU-kommissær for migration, 2. maj.
Norge er ikke medlem af EU, men landet er med i samarbejdet om Schengen. Det samme er i øvrigt Island, Schweiz og Liechtenstein.
I starten af maj besluttede Sverige at indstille id-kontrollen på busser, tog og færger mellem Danmark og Sverige. Samtidig besluttede svenskerne at skærpe grænsekontrollen.
Netop den skærpede grænsekontrol var grunden til, at id-kontrollen, som har været til stor gene for især de mange pendlere mellem Skåne og Sjælland, kunne falde bort.
Det har den svenske minister for infrastruktur, Anna Johansson, forklaret.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned