Norge forlænger pause med vaccine fra AstraZeneca i tre uger
Norge følger det danske eksempel og sætter vaccinen fra AstraZeneca på pause i yderligere tre uger. Foto: Virginia Mayo/Ritzau Scanpix
Virginia Mayo/Ritzau Scanpix
Norge sætter ligesom Danmark brugen af vaccinen fra AstraZeneca på pause i yderligere tre uger.
Norge sætter ligesom Danmark brugen af vaccinen fra AstraZeneca på pause i yderligere tre uger, oplyser den norske sundhedsmyndighed FHI i en pressemeddelelse.
Der henvises til to dødsfald i Danmark og fire i Norge, der har været mistænkelige sammen med andre hændelser, hvor folk har fået blodpropper efter at have fået vaccinen fra AstraZeneca.
Men der er fortsat ikke påvist nogen sammenhæng mellem de alvorlige sygdomstilfælde og vaccinen.
- Det er en krævende, men rigtig afgørelse at forlænge pausen for AstraZeneca-vaccinen, siger Geir Bukholm, der er direktør for Folkhelseinstituttets smitteværn.
- Vi mener, det er nødvendigt at gennemføre flere undersøgelser omkring de aktuelle hændelser, så vi bedst muligt kan give råd til befolkningen i Norge om vaccination.
- Vi har derfor besluttet at forlænge den midlertidige pause for AstraZeneca-vaccinen til 15. april, siger han i pressemeddelelsen.
Både Danmark og Norge suspenderede brugen af vaccinen fra det svensk-britiske medicinalselskab 11. marts efter tilfælde af blodpropper, der blev anset for mistænkelige.
Torsdag meddelte den danske sundhedsstyrelse, at man suspenderer brugen af AstraZeneca i yderligere tre uger for at få mere tid til at afgøre, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og nogle få tilfælde, hvor folk, der er vaccineret med AstraZeneca, er blevet ramt af blodpropper.
Danmark stoppede 11. marts vaccinationer med AstraZeneca, efter at en 60-årig kvinde var død. Hun var blevet stukket med vaccinen fra AstraZeneca.
Også Sverige suspenderede i halvanden uge vaccinen. Men torsdag meddelte myndighederne, at man genoptager brugen af vacciner fra AstraZeneca.
Men den vil i Sverige kun blive brugt til folk over 65 år. Ingen i denne aldersgruppe har tilsyneladende været ramt af de sjældne blodpropper.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub