Endnu inden den officielle beslutning var taget, signalerede Norge over for USA, at man ville satse på Lockheed Martins jagerfly F-35 Joint Strike Fighter. Det fremgår af telegrammer fra den amerikanske udenrigstjeneste, som WikiLeaks har offentliggjort.
Den daværende statssekretær i det norske forsvarsministerium, Espen Barth Eide "har privat givet alle signaler om, at F-35 vil blive valgt", hedder det i de hemmeligstemplede amerikanske dokumenter.
Telegrammerne er ifølge det oplyste dateret på et tidspunkt, da købet af nye fly til det norske forsvar stadig var under overvejelse. Barth Eide afviser over for den svenske avis Aftonbladet, at han under processen skulle have givet udtryk for, at F-35 ville blive valgt.
- Jeg har ikke signaleret, at nogen beslutning skulle være taget på forhånd, understreger Barth Eide, der i dag er statssekretær i det norske udenrigsministerium. Det er ikke det billede, der tegner sig i WikiLeaks-dokumenterne.
Det amerikanske fly blev valgt fremfor den svenske jagerfly Saab Jas Gripen. Aftonbladet, der har set de hemmelige dokumenter, skriver, at "Sverige blev grundigt narret af både Norge og USA".
Ifølge rapporterne til udenrigstjenesten i Washington skal den daværende norske forsvarsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen have sendt opmuntrende signaler til USA på et tidligt tidspunkt.
Den norske forsvarsministeriums har af principielle årsager endnu ikke kommenteret WikiLeaks-påstande, men at man vil vurdere sagen, efter at have læst artiklen.
Prisen på de 48 fly, som Norge har købt ind ligger på omkring 45 milliarder kroner.
Den amerikanske ambassade havde på et tidligt tidspunkt udset sig Barth Eide som en nøgleperson i processen. Det blev konstateret, at Eide var proamerikansk og tidligere havde været til gavn for USA, skriver Aftonbladet.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde