Norge har indviet nationalt mindemonument ved Utøya
Arkivfoto fra 2011 viser kvinde, som kaster en rose i vandet nær Utøya for at mindes ofrene for angrebet den 22. juli. Norge indviede lørdag et nyt nationalt mindemonument på Utøya for ofrene for angrebet i 2011. Mindesmærket er bygget ved kajen på fastlandet ud mod øen Utøya. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Kronprins Haakon og statsminister Jonas Gahr Støre var med ved indvielse sammen med overlevende og efterladte.
Norge indviede lørdag et nyt nationalt mindemonument ved Utøya for ofrene for angrebet i 2011. Mindesmærket er bygget ved kajen på fastlandet ud mod øen Utøya.
Det består af 77 bronzesøjler – én for hver af de 77 personer, som blev dræbt i regeringskvarteret i Oslo og på Utøya under angrebet 22. juli 2011.
Kronprins Haakon og statsminister Jonas Gahr Støre var med ved indvielsen sammen med overlevende, efterladte, frivillige og redningsmandskab.
Artisterne Daniel Kvammen og Eva Weel Skram stod for musikalske indslag under åbningen af mindestedet, som er designet af arkitektkontoret Manthey Kula.
Den 22. juli er det 11 år siden, at Anders Breivik detonerede en bombe i regeringskvarteret i Oslo og dræbte otte mennesker, hvorefter han tog han til Utøya, hvor han skød og dræbte 69 andre.
Ofrene var overvejende unge, der var på sommerlejr med Arbejderpartiets socialdemokratiske ungdomsorganisation.
Både ungdomsorganisationen og Støttegruppen 22. juli har længe ventet på at få et nationalt mindested. Arbejdet med at få det på plads har været præget af en strid med beboerne ved naboerne Utøykaia, hvor mindestedet er placeret.
En del af naboerne til mindesmærket gik rettes vej for at få det stoppet, da de frygter, at det vil være traumatiserende at få mindesmærket så tæt på, men de tabte deres retssag.
Det var oprindeligt planen, at mindesmærket skulle have været indviet ved ti års markeringen sidste år, men det lykkedes ikke.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde