Norge leder efter Roald Amundsens fly

Nu skal det være, er holdningen hos den norske ekspedition, som de kommende 10 dage gør endnu et forsøg på at finde det fly, som polarforskeren Roald Amundsen benyttede på sin sidste færd for over 80 år siden.

Flyet, en Latham 57, forsvandt nordvest for øen Bjørnøya den 18. juni 1928 med Roald Amundsen, piloten Leif Dietrichson og fire franske besætningsmedlemmer på vej til Svalbard, hvor Amundsen ville lede efter en polarhelt Umberto Nobiles havarerede luftskib.

Ekspeditionen gennemføres med avanceret undervandsudstyr, som er i stand til at finde genstande på havbunden. Trods adskillige forsøg er der hidtil kun fundet en brændstoftank og en flydetank. Målet er at finde flyets motor, som menes at kunne givet svaret på, hvad som skete med Amundsen og de øvrige ombordværende.

Det anses for givet, at der var overlevende efter ulykken. Det viser spor på flydetanken. Men der er aldrig fundet spor af overlevende på Bjørnøya.

En lignende eftersøgning måtte opgives i 2004 på grund af dårligt vejr i området. Efter planen vil ekspeditionen gennemsøge cirka 120 kvadratkilometer.

/ritzau/NTB

Norge gør nyt forsøg på at finde polarforskeren Roald Amundsens fly, som forsvandt i Barentshavet ud for øen Bjørnøya for 80 år siden.

Offentliggjort Sidst opdateret