Norge løser mysterium om lille druknet dreng fra Iran
Norsk politi havde ingen melding om et savnet barn, efter man nytårsdag fandt en lille dreng skyllet op på kysten i det sydlige Norge. Men den blå flyverdragt tydede på, at man skulle lede uden for landet. Foto: Norwegian Police/ReutersNorwegian Police/Reuters
Nytårsdag fandt man i Norge den døde dreng. DNA-spor viser nu, at han kom fra Iran og druknede i Kanalen.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Det er lykkedes de norske retsmedicinere at fastslå, at en lille dreng, der nytårsdag blev skyllet op på kysten i det sydvestlige Norge, var den 15 måneder gamle Artin.
Det bekræfter norske læger og politi mandag.
Artin og hans kurdisk-iranske forældre druknede i oktober under et forlis i Den Engelske Kanal, da de i båd forsøgte at komme fra Frankrig til England.
- Det står klart nu, at drengen som blev fundet, er Artin Irannezhad, siger politiets efterforskningsleder i Karmøy, Camilla Tjelle Waage. Det var i Karmøy, drengen blev fundet. Det rapporterer BBC og nyhedsbureauet NTB.
Det var noget af et mysterium for norsk politi, da to betjente fandt drengen på den norske strand, efter de havde modtaget et tip om, at der lå et sæt børnetøj og en redningsvest i vandkanten.
Annonce
- Vi havde ingen meldinger om et savnet spædbarn, og ingen familie havde kontaktet politiet, siger Waage til BBC.
Ved obduktionen blev der sikret materiale til en dna-undersøgelse, og på Oslo Universitetsykehus blev der fremstillet en fuldstændig dna-profil.
Den pegede hurtigt i retning af den savnede Artin. Han druknede 27. oktober sammen med sine forældre og to andre familiemedlemmer.
- Den blå flyverdragt var heller ikke af et norsk mærke, og det antydede, at barnet ikke var fra Norge, fortæller Waage.
Artins familie stammede fra byen Sardasht nær grænsen til Irak.
15 andre migranter, der var med i den forliste båd, blev samlet op og indlagt på hospitaler. Myndighederne i den franske by Dunkirk har indledt en efterforskning af omstændighederne ved den fatale sejlads.
Familiens billede af den 15 måneder gamle Artin fra det kurdiske område i det nordvestlige Iran. Nu kan det fastslås, at han og hans forældre druknede under forsøget på at komme fra Frankrig til England. Foto: Bruno Libbrecht/Allemaal Mensen/ReutersBruno Libbrecht/Allemaal Mensen/Reuters
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet