Norge plages af slidt jernbane - 80.000 problemer årligt
Hvert femte tog i Norge bliver enten forsinket eller aflyst, og det skyldes stort efterslæb på vedligehold.
Forsinkelser og aflysninger er ikke noget, som DSB har patent på - også nordmændene er plaget af massive problemer med landets tog.
Dagligt er flere end 40.000 rejsende ramt af forsinkelser eller aflysninger, og Jernbaneverket - svarende til Banedanmark - forklarer det med et omfattende efterslæb på vedligeholdelse.
- Infrastrukturen er meget gammel. Vi har et efterslæb på vedligehold for 17 milliarder kroner (14,8 milliarder danske kroner), så vi ligger et godt stykke under det, vi har defineret som god infrastruktur, siger direktør Elisabeth Enger i Jernbaneverket til VG.
- Det betyder, at der opstår driftsforstyrrelser. Desuden har vi de seneste år haft meget uvejr, og det har den gamle infrastruktur svært ved at klare.
Den norske avis har fået aktindsigt i det norske jernbanevæsens registrering af forsinkelser og aflysninger, og den afslører, at der sidste år var problemer med 81.413 tog.
Det svarer til 223 tog dagligt, eller mere end hvert femte tog.
Det største problem på de norske jernbaner er fejl eller nedbrud i signalanlæg og fjernstyring. Flere end 15.000 tog blev sidste år forsinket eller aflyst af den årsag.
De øvrige store udfordringer er tog, som holder for længe ved perron, eller tog, som bliver forsinket på grund af sporproblemer.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde