Den norske udenrigsminister, Jonas Gahr Støre, kan ikke se nogen ide i, at Saudi-Arabien, hvor der ikke er religionsfrihed, er med til at finansiere byggeri af moskeer i Norge.
Ifølge avisen Verdens Gang er der ellers planer om at bygge moskeer for mange millioner kroner i Norge med penge fra Saudi-Arabien og velhavende enkeltpersoner.
Det har de i henhold til norsk lov også ret til på grund af loven om støtte til trossamfund. Men forudsætningen er, at de norske myndigheder godkender støtten, og i det her tilfælde synes godkendelsen langt væk.
I en brev til det islamiske center Tawfiiq skriver udenrigsministeriet, at det vil være "et paradoks og unaturligt, hvis der gives godkendelse til finansiering fra kilder i et land, der ikke er åben for religionsfrihed".
- Vi kunne bare sige nej. Af princip giver udenrigsministeriet ikke sådanne godkendelser. Men når vi først bliver spurgt, benytter vi muligheden til at tilføje, at en godkendelse vil være paradoksal al den stund, at det er strafbart i Saudi-Arabien at etablere kristne trossamfund, siger udenrigsminister Støre til Verdens Gang.
Viceudenrigsminister Espen Barth Eide er rejst på besøg i Saudi-Arabien, og han vil drøfte pengestøtten med saudiaraberne.
- Jeg har den opfattelse, at mange af mine europæiske kolleger har samme problem, og Norge vil tage sagen op i Europarådet, siger han.
Udenrigsministeriets skriftlige svar er til centret Tawfiiq, men Støre oplyser, at også trossamfundet Alnor, der vil bygge en moske i Tromsø med penge fra en saudiarabisk rigmand, kan vente at få sådan et svar.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde