Hvert år fængsles 60-70 børn i Norge, og flere af dem sidder i ugevis uden kontakt med familien. Andre deler celle med voksne, som ryger hash.
Det siger advokat Mette Yvonne Larsen fra Advokatforeningen til dagbladet Vårt Land.
Hun har interviewet 10 børn, herunder to under 15 år, som har siddet fængslet. Et af børnene havde siddet 62 dage i varetægt, et andet havde ikke haft besøg af forældrene i 90 dage, og et tredje havde siddet isoleret i 105 dage.
- At børn sidder i fængsel i Norge er meget trist. Norge bør slå fast, at børn under 18 år ikke skal sidde i fængsel, siger Mette Yvonne Larsen.
I justitsministeriet mener Terje Moland Pedersen, at oplysningen om fængsling af børn under 15 år må bero på en misforståelse. Han fastslår, at de ikke kan ske, fordi den kriminelle lavalder er 15 år. Han afviser også, at børn deler celle med voksne.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker