Den norske befolkning har en ufattelig svær lørdag foran sig efter tragedien fredag, som indtil videre har kostet 87 mennesker livet.
Det er den værste katastrofe i landet siden Anden Verdenskrig, og angrebet fordømmes af politiske ledere verden over.
Bombeangrebet i midten af Oslo dræbte syv personer, sårede et ukendt antal personer og forårsagede voldsomme materielle skader.
På øen Utøyar har tragedien nået et ufatteligt omfang efter nordiske forhold. I første omgang blev der meldt om 10 dræbte, men på en pressekonference natten til lørdag satte politiet antallet af dræbte til mindst 80 personer.
Og politiet regner med endnu flere omkomne efter en 32-årig mand under dække af at være politimand ankom til øen og begyndte at skyde vildt omkring sig fredag eftermiddag.
Klokken 8 lørdag vil statsminister Jens Stoltenberg orientere pressen om tragedien og på samme tidspunkt vil politiet i Oslo komme med en opdatering om bombeangrebet og massakren på Utøya. Det oplyser nyhedsbureauet NTB.
Borgmesteren i Oslo orienterer pressen klokken 10 om kommunens indsats efter dramaet.
Kirker over hele Norge er lørdag åben for de borgere, som søger fællesskab og trøst.
- Det her vedrører os alle. Unge og voksne er ramt af meningsløs vold, siger den ledende biskop i Den norske kirke, Helga Haugland Byfuglien, ifølge NTB..
I København vil der lørdag være mindehøjtideligheder foran den norske ambassade.
Politiet i Norge har anholdt en 32-årig mand, der menes at stå bag både bombeangrebet og nedslagtningen af de mange unge mennesker, der deltog i Arbeiderpartiets sommerlejr på Utøya.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned