Norge vil fratage hellige krigere statsborgerskab
Norges regering arbejder på at fratage hellige krigere deres norske statsborgerskab, lyder det fra Solveig Horne (Fremskrittspartiet), minister for børn, ligestilling og inklusion.
- Dette er et stærkt signal til mennesker, som ønsker at deltage i terrorvirksomhed og krig, siger ministeren i en pressemeddelelse.
Storbritannien har allerede indført en sådan lov, og Holland har hen over sommeren været i gang med at vedtage lignende tiltag.
Norge har lige som en række andre lande i Europa, deriblandt Danmark, set statsborgere rejse til blandt andet Syrien for at deltage i hellig krig, og den udvikling har skabt bekymring i Vesten.
- Vi vil derfor vende hver en sten for at finde nødvendige tiltag, som skal modvirke radikalisering og ekstremisme.
- Vi vil igangsætte en udredning af, om der bør indføres regler om tab, hvis en statsborger optræder stærkt til skade for statens vitale interesser eller frivilligt har gjort tjeneste i en fremmed militærtjeneste, siger Solveig Horne.
Den norske regerings udredningsarbejde vil ifølge pressemeddelelsen blive indledt snarest.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker