Den norske regering vil øge kontrollen ved landets grænse til Sverige for at nedbringe antallet af personer, som kommer ind i landet fra den svenske side og søger om asyl i Norge.
Justitsminister Knut Storberget vil have flere politifolk til at patruljere ved grænsen til Sverige. Han mener flere grænsekontroller vil reducere den uønskede trafik fra Sverige.
- I fjor var der en reduktion i antal asylankomster på 42 procent sammenlignet med 2009. Satsningen på kontrol tæt ved grænsen skal have en stor del af æren for den udvikling, siger Storberget til det norske TV 2.
I første halvår pågreb grænsekontrollen i Østfold politidistrikt 344 personer ved Svinesund på mistanke om brud på den norske udlændingelov. Svinesund er Norges mest trafikerede grænseovergang.
- Jo mere vi afdækker grænsen, desto færre problemer bliver der i de øvrige norske politidistrikter, siger politimester i Østfold-distriktet Beate Gangås.
Politistyrken i Østfold har et specialudstyret køretøj til grænsepatruljering, så politiet hurtigt kan tjekke om en person tidligere er blevet udvist fra Norge.
Regeringen vil tildele politiet i Østfold flere penge til at skærpe indsatsen ved grænsen.
- Vi kan se, at investeringer i aktiviteten i Østfold politidistrikt giver os så stor en gevinst, at det vil være et distrikt, vi vil styrke i budgettet for næste år, siger Storberget.
Overordnet er antallet af asylansøgere i Norge faldet de seneste år. Samtidig sender myndighederne flere ansøgere ud end tidligere.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker