Norge er rystet over, at fire norske soldater er blevet dræbt af en og samme vejsidebombe i Afghanistan. Den norske forsvarsminister, Grete Faremo, siger, at hun personligt tager dertil for at kunne ledsage kisterne med de fire soldater hjem til Norge.
- Jeg vil ledsage kisterne hjem, siger hun til journalister i Oslo dagen efter det dødelige attentat.
Hun tilføjer, at hun rejser til Afghanistan "så snart det kan lade sig gøre".
Norges statsminister, Jens Stoltenberg, siger, at han er dybt berørt af tabet af menneskeliv og påpeger, at angrebet er en grum påmindelse om de farer, der er forbundet med Norges militære tilstedeværelse i Afghanistan.
- Selv hvis vi gør alt, der står i vores magt, for at varetage vore soldaters sikkerhed, kan vi aldrig være sikre på at undgå tab, som dem, vi led i går, siger Stoltenberg på et pressemøde i den norske hovedstad.
- Vi ved, at de norske styrker møder stigende modstand i Afghanistan, og der er en stor udfordring, siger den norske statsminister.
- Men vi ved også, at Natos tilstedeværelse i Afghanistan har forhindret al-Qaeda og andre terrororganisationer i at benytte landet som et springbræt for terrorangreb på andre lande, fortsætter han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde