Den 59-årige Sigbjørn Johnsen bliver Norges ny finansminister. Det sker, når Arbeiderpartiet overtager posten efter lederen af Sosialistisk Venstreparti, Kristin Halvorsen.
Dermed vender politikeren fra Hedmark, Sigbjørn Johnsen, efter 13 års pause tilbage til landspolitikken og jobbet som finansminister. En post, han beklædte under Gro Harlem Brundtland i årene 1990 til 1996. Hans efterfølger den gang var manden, der nu bliver hans chef: statsminister Jens Stoltenberg.
Johnsen overtager Finansministeriet efter SV-leder Kristin Halvorsen, der bliver Norges ny undervisningsminister.
Johnsen er stadig oftere blevet nævnt i mediernes spekulationer om, hvem der skulle beklæde hvilke poster i den norske regering efter valget. Det er den norske statsradiofoni, NRK, der nu fra flere kilder har fået oplyst, hvem der bliver landets nye finansminister.
I dag er han amtmand i Hedmark og har tidligere haft en række offentlige hverv i blandt andet pensionskommissionen.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker