Norges statsminister til nordmændene: Lav flere børn
Erna Solberg opfordrer nordmændene til at få flere børn og få dem tidligere. (Arkiv) Foto: Fabrizio Bensch/Reuters
Fabrizio Bensch/Reuters
Hvis velfærdsstaten skal overleve i Norge, så må nordmændene se at komme i gang og lave flere børn.
Erna Solberg, den norske statsminister, siger i sin nytårstale, at der fødes for få børn i Norge til at videreføre velfærdsmodellen.
Derfor beder hun sine landsmænd om at lave flere børn.
- Jeg tror ikke, at det er nødvendigt at forklare, hvordan det gøres. Jeg kommer heller ikke med noget pålæg, siger Solberg, der er fra det konservative parti Høyre.
Bag de friske bemærkninger er der alvor. Hvis velfærdsstaten skal opretholdes, skal der fødes to børn per norsk kvinde. I dag fødes der i gennemsnit 1,6.
- Vort samfund løber rundt, fordi voksne passer børn, og fordi folk i den arbejdsduelige alder passer de ældre. De næste ti år får vi problemer med denne model. Vi nordmænd får stadig for få børn, siger hun.
Statsministeren peger på, at der er flere forskellige grunde til, at man venter med at få børn. Men det betyder, siger hun, at flere får problemer med at blive gravide og må have hjælp af sundhedsvæsnet.
Så Erna Solberg mener, at der er grund til at spørge sig selv, om "det er for vanskeligt at få børn tidligt".
- Vi må lægge det godt til rette, så vi kan få børn i studietiden og tidligt i karrieren, konkluderer hun.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde