Norges største lufthavn lammet af it-nedbrud i timer
Man kunne hverken tjekke rejsende eller bagage ind, og påfyldning af brændstof var ikke muligt ifølge talsmand
Norges største lufthavn, Gardermoen ved Oslo, blev lørdag eftermiddag ramt af et netværksnedbrud, som lammede al drift - fra indtjekning til påfyldning af brændstof - i flere timer.
Problemet opstod klokken 16. To en halv time senere var det løst igen.
- Netværksnedbruddet har ramt en del systemer som blandt andet indtjekning af rejsende og bagage, bankterminaler og bagagehåndtering, sagde pressetalsmand, Lasse André Vangstein, til NRK.
- Med så mange elementer sat ud af spil, så er hele lufthavnen lammet i større eller mindre grad, sagde talsmanden, mens man knoklede med at få netværket op at stå igen.
En af de få funktioner, som hele tiden fungerede i Gardermoen, var kontroltårnet. Derfor kunne flyene fortsat lande og lette.
Men det hjalp ikke stort, da det var umuligt at fylde brændstof på maskinerne.
- De fly, som ikke har brændstof nok, bliver stående og blokerer gatene, sagde Vangstein.
Det skabte problemer med at få passagerer ud af de fly, som lander i Gardermoen.
Det forventes, at nedbruddet vil medføre forsinkelser et stykke tid endnu.
Rejsende opfordres til at møde op i lufthavnen til planlagt tid.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker