Beslutningen om at give Nobels fredspris til den kinesiske systemkritiker Liu Xiaobo er modig, den er rigtig, og den er vigtig.
Det er den samstemmende reaktion fra Stortinget i Oslo.
- Kampen for menneskerettigheder er grundlæggende for alt fredsarbejde, siger Jan Tore Sanner fra partiet Høyre og fortsætter:
- Årets vinder er en værdig vinder, en modig forkæmper for demokrati og rettigheder, som er universelle. Det, at CNN blev blokeret i Kina, da meddelelsen blev givet, viser, at prisen er rigtig.
Han er meget tilfreds med, at Nobelkomiteen trodsede kinesiske advarsler om at give prisen til en kinesisk dissident.
- Mange har vendt det døve øre til alt for længe. Dette er en tildeling, der afgjort er i Alfred Nobels ånd, siger Sanner, der er en af de, der nominerede Liu.
Ine Marie Eriksen Søreide, også fra Høyre, er formand for Stortingets udenrigs- og forsvarsudvalg. Hun siger, at prisen retter hele verdens opmærksomhed mod menneskerettighederne i Kina.
Det kinesiske udenrigsministerium har kritiseret, at prisen er givet til Liu, men Søreide mener, at de kinesiske myndigheder efter en første, kraftig reaktion vil indtage en pragmatisk holdning og ikke lukke verden ude.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde