Norsk biltunnel er tæt på at kollapse efter eksplosion
Norsk biltunnel er tæt på at kollapse efter eksplosion Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Chaufføren er blandt de foreløbig 13, der har reddet sig ud af den knap to kilometer lange tunnel.
En tankbil med 16.500 liter benzin er eksploderet i en undersøisk biltunnel i Bremanger nord for Bergen, og 13 personer er reddet ud, og tre er ført til hospitalet,
Det vælter op med tung, sort røg fra udmundingen af tunnelen.
Brandfolk og hjælpemandskab, der har været inde i tunnelen, er blevet trukket ud igen, fordi den brændende tunnel er i fare for at styrte sammen, oplyser politiet.
Det rapporteres, at vand er ved at trænge ind i tunnelen og gøre konstruktionen usikker.
13 personer blev reddet ud fra sydsiden af tunnelen og blev undersøgt for røgskader. Tre måtte på hospitalet.
Det er lykkedes chaufføren at redde sig ud af tunnelen, og han fortæller, at det var en anhænger med 16.500 liter benzin, der eksploderede, efter han havde ramt en bjergside.
Redningstjenesten oplyser, at anhængeren tilsyneladende vristede sig fri af lastbilen og kolliderede med bjergvæggen cirka 300 meter inde i tunnelen.
Flere øjenvidner har meldt sig.
- Vi kom kørende og skulle ind i tunnelen, men så i det samme voldsom røg, og vi blev standset af en bil, som spærrede vejen. Inde i tunnelen så vi tankbilen. Derefter hørte vi to eksplosioner, fortæller Kjell Idar Restad til Bergens Tidende.
Skatestraumtunnnelen er 1890 meter lang og bevæger sig 91 meter under havets overflade. Den højeste stigning i tunnelen er på 10 procent.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde