Den øverste leder for den katolske kirke i Norge, biskop i Oslo og Trondheim Bernt Eidsvig, siger til den norske radio, NRK, at han kender til tre andre overgrebssager, som er sket i den norske menighed. Alle tre fandt i Oslo.
- To af sagerne er meget gamle. De skete i begyndelsen af 1950'erne. Ofrene var en dreng og en pige, og det var to forskellige præster, der stod bag overgrebene. Der var ingen sammenhæng mellem sagerne, siger Eidsvig.
Ifølge biskop Eidsvig var sagerne strafferetsligt forældet, da kirken blev orienteret om dem.
- Ofrene er nu i begyndelsen af 70'erne og ønsker ingen offentlighed om sagerne. Begge præster er døde, siger han.
Ifølge Eidsvig er også en tredje sag særdeles veldokumenteret.
Tidligere er det kommet frem, at den norske biskop Georg Müller sidste sommer erkendte, at han havde misbrugt en alterdreng for flere år siden. Müller søgte fratrædelse umiddelbart efter, at han blev præsenteret for påstandene 7. juni.
Adresseavisen skriver, at offeret i sommer fortalte en katolsk præst om overgrebet. Præsten gik videre med sagen, der endte med, at Vatikanet tog affære og afskedigede Müller. Ved beskeden om afgørelsen erkendte Müller, at han var skyldig i overgrebet.
Biskop Bernt Eidsvig siger til Adresseavisen, at Müller siden sin fratrædelse har været i psykologisk behandling og gået til åndelig vejledning.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned