Norsk diplomat giver fredsmøde om Cypern en lille chance
- Lederne udviser mod og stor vilje. Det bliver svært, men det er ikke umuligt, siger den tidligere norske udenrigsminister Espen Barth Eide om fredssamtaler mellem tyrkiske og græske cyprioter i Genève. (arkivfoto) Foto: AP/Petros Karadjias
AP/Petros Karadjias
Under møde i Genève drøfter tyrkiske og græske cyprioter fred, og lederne udviser stor vilje, siger diplomat.
Det bliver svært - men ikke umuligt - at nå til enighed om en fredsaftale for Cypern, som har været delt i mere end 40 år.
Den vurdering kommer fra en norsk diplomat under samtaler mellem græske og tyrkiske cyprioter i Genève mandag.
- Lederne udviser mod og stor vilje. Det bliver svært, men det er ikke umuligt, siger den tidligere norske udenrigsminister Espen Barth Eide.
FN er facilitator og ikke mægler i processen, understreger nordmanden.
Middelhavsøen har været delt siden 1974, efter at Tyrkiet indtog den nordlige del i kølvandet på et græsk kup, der skulle gøre Cypern til en del af Grækenland.
Cypern blev medlem af EU i 2004. Medlemskabet gælder kun den sydlige del, mens det tyrkiske område alene har bånd til Tyrkiet.
I den schweiziske by taler Nicos Anastasiades, de græske cyprioters leder, fred, grænser og sikkerhed med de tyrkiske cyprioters leder, Mustafa Akinci.
- Vi er i den afgørende stund. Det er sandhedens time, siger Eide.
Formelt regnes hele øen som EU-territorium. Men EU-lovgivningen er suspenderet på den nordlige del af øen.
Det er kun Tyrkiet, som anerkender det tyrkiske område på øen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned