Lederen for Norges Socialistiske Venstreparti, Kristin Halvorsen, trækker sig som finansminister i den nye regering, som er ved at blive dannet efter Stortingsvalget for en måned siden.
Det rapporterer norske medier lørdag aften. Kristin Halvorsen har siden valget været i tvivl om, hvorvidt hun vil fortsætte på posten, efter at hendes parti gik tilbage ved valget.
Men nu skal hun have meddelt statsminister Jens Stoltenberg, at hun ikke vil have posten. Det står uklart, hvem der skal efterfølge hende, men forhandlinger er i gang. Det vides dog, at det vindende Arbeiderparti overtager posten.
Kristin Halvorsen ventes i stedet at blive, hvad nordmændene kalder kundskabsminister.
Selv om der endnu ikke er sat navne på de enkelte ministerposter, står det klart, at Socialistisk Venstreparti får fire ministerposter i den ny regering. En mindre end i den afgående. Senterpartiet får også fire ministerposter. Det samme som hidtil.
Arbeiderpartiet får 12 ministerposter.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker