Norsk klimaforskning tilføres 50 millioner kroner
Tre norske universiteter slår deres forskning i klimaforandringer sammen for at kunne yde bedre rådgivning.
Tre forskningsgrupper i Oslo, Trondheim og Tromsø får tilsammen 50 millioner norske kroner fra Forskningsrådet. De skal finde ud af, hvordan naturressourcerne kan forvaltes, når klimaet ændrer sig.
Pengene udbetales over fire år fra 2015 til 2018, skriver avisen Uniforum.
Det er Universitetet i Oslo (UiO), NTNU i Trondheim og Universitetet i Tromsø (UiT), der skal deltage i den fælles forskning.
- Hver især er forskningsgrupperne blandt de bedste i Norge, og når vi slår os sammen, bliver vi endnu bedre, siger projektleder Nils Christian Stenseth, der er biologiprofessor ved UiO.
- Formålet med projektet er at finde ud af, hvordan naturen reagerer på klimaforandringerne og finde ud af, hvad det betyder for dyre- og plantelivet i Norge og i verden, siger projektlederen og uddyber:
- Fundene skal sørge for bedre rådgivning til naturforvaltningsorganerne om, hvordan de kan forvalte naturressourcerne endnu bedre i en tid med store klimaforandringer, siger professor Stenseth.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker