Norsk kronprins indrømmer ulovlig udlejning på sin grund
- Dette har ikke været i orden, og det er mit ansvar, siger Norges kronprins Haakon om ulovlig udlejning af boliger ved hans gård sydvest for Oslo. Foto: Polfoto/Finn Frandsen
Polfoto/Finn Frandsen
I årevis har det norske kongehus udlejet boliger på kronprinseparrets grund. Nu beklager kronprins Haakon.
Kronprins Haakon i Norge indrømmer ulovlig udlejning af boliger ved hans gård sydvest for Oslo, skriver den norske avis Dagbladet.
Prinsen har udlejet boliger i tidligere gartnerbygninger ved kronprinseparrets residens Skaugum uden at søge tilladelse.
- Det har ikke været i orden, og det er mit ansvar, siger kronprins Haakon i en e-mail via det norske kongehus' pressechef, Marianne Hagen.
Hun skriver, at Haakon så snart som muligt vil sende en ansøgning til myndighederne i Asker kommune, hvor boligerne ligger.
Kronprinsen havde i 2015 lejeindtægter for i alt 1,4 millioner norske kroner fra udlejning på Skaugum.
Lejeboligerne bebos af personer, som arbejder, eller har arbejdet, på kronprinseparrets gård.
Det drejer sig blandt andet om to bygninger. Den ene bygning er tre rækkehuse på samlet 260 kvadratmeter. Den anden bygning rummer boliger til to på i alt 90 kvadratmeter.
- Der har boet folk i bygningerne, siden de blev opført som "værksted, lager, kontor, entré og værelser" i 1930'erne. Der boede folk, da kronprins Harald flyttede ind, og da kronprins Haakon flyttede ind. Og der bor folk nu, siger Hagen.
Kong Harald 5. blev født i 1937 på Skaugum, hvor han boede som kronprins. Han blev konge i 1991.
Udlejningen er i strid med plan- og bygningsloven i Norge, bekræfter den advokat André Sandberg over for Dagbladet.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde